Logistik og sikkerhed

SIKKERHEDEN I TOP

Som i alle vore andre motionscykelløb sætter Veggerby Sport & Kultur en høj værdi på sikkerheden for deltagerne. Politi og kontroller vil være med under hele løbet, ligesom samarit-tjenester vil stå til rådighed.

Ligeså har VSOK et tæt samarbejde med alle politikredse på ruten om, at den omfattende logistik over så lang en distance er i top, til gavn for alle medvirkende.

Det er udelukkende politi samt Sund & Bælt, der afgør, om det på løbsdagen er forsvarligt at krydse broen på cykel. Der er forståeligt meget høje krav til sikkerhed på Storebæltsbroen og dem følger Veggerby Sport & Kultur nøje.

Veggerby Sport & Kultur kan ikke på nogen vis holdes ansvarlige juridisk eller økonomisk, ej heller hvis det mod forventning pga. vejrforhold, ulykker, force majeure m.m. vurderes, at deltagerne ikke kan cykle over broen (eller at Broen helt lukkes for al passage).

I tilfælde af, at vejr m.m. gør, at der ikke kan/må cykles over broen vil deltagerne blive fragtet over broen i bus med cykeltrailer, mens tiden mellem Nyborg-Korsør neutraliseres. Dette gælder KUN hvis du ankommer til Broen senest 17.45, hvor du ellers skulle være cyklet ind på Broen.

Husk at du deltager på eget ansvar og risiko i løbet. Sørg derfor for at have dine forsikringer i orden inden. Husk cykelhjem er obligatorisk. Tri-styr på din racer er IKKE tilladt, ej heller tri- enkeltstartscykler samt velomobiler o.lign.

01-09-2012: Motionscykelløbet Aarhus - København
© Klaus Sletting / Lars Rønbøg / Jan Christensen
storebælt2

HJÆLP UNDERVEJS

lyngby-banner-1-1210x350

Opsamlingsbusser vil være på ruten. Ønsker du at gøre brug af disse, skal du være beredt på ventetid. Du kan ikke forvente at blive fragtet hele vejen til mål, det er et spørgsmål om plads, men sættes som udgangspunkt af ved tog/busstation efter buschaufførens anvisninger.

Ønsker du info om opsamlingsbusser på dagen, ring vores call-center:  71 99 99 77

Se de officielle 10 bud fra DCU for cykelmotionister her 

WordPress PopUp Plugin